Står man på Torvet i Ribe, er det svært at se andet end domkirken. Den grå og rødbrune bygning fylder hele pladsen, og det firkantede Borgertårn kan ses langt ude fra marsken. For mange besøgende er kirken grunden til at tage til Ribe – og den skuffer sjældent. Her er vores guide til, hvad du skal se, og hvordan du får mest ud af et besøg.
Kort fortalt
Ribe Domkirke er hovedkirke i Ribe Stift og regnes for det bedst bevarede romanske domkirkeanlæg i Danmark. Kirken er stadig en levende sognekirke med gudstjenester, koncerter, dåb og bryllupper, så husk, at du besøger et sted, hvor folk også kommer for at bede. Under kirkelige handlinger er der som regel begrænset adgang for turister.
Åbningstider og eventuel entré til tårnet ændrer sig mellem sæsonerne, og vi gengiver dem derfor ikke her. Tjek kirkens egne oplysninger eller turistinformationen, før du tager afsted. Se også vores side med praktisk info.
Fra Ansgars kirke til stenkatedral
Kirkens historie begynder længe før den bygning, du ser i dag. Missionæren Ansgar fik i 850'erne tilladelse til at opføre en kirke i Ribe, og den kirke regnes for en af de første i Danmark. Den har sandsynligvis været en træbygning, og der er ikke noget tilbage af den over jorden.
Den nuværende romanske kirke blev ifølge Lex – Den Store Danske bygget i flere etaper fra ca. 1150 til omkring 1250. Østpartiet kom først, derefter det basilikale langhus og til sidst den vestlige del. Byggematerialerne fortæller en historie for sig: Der er brugt granit, men også tufsten og sandsten, der blev sejlet hertil fra Rhinlandet. Det var muligt, fordi Ribe dengang havde direkte forbindelse til Nordsøen via Ribe Å. I de senere byggeetaper kom sandsten fra Weser og mursten til.
Kirken har gennem tiden været ramt af brand, sammenstyrtninger og oversvømmelser. Ved den store stormflod i 1634 stod vandet inde i kirken, og en markering i kirken viser, hvor højt det nåede. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet gennemgik bygningen en omfattende restaurering, som har præget mange af de detaljer, vi ser i dag.
Borgertårnet og udsigten
Det store, firkantede tårn mod nordvest hedder Borgertårnet. Det står på fundamentet af et ældre tårn, der styrtede sammen julemorgen 1283. Det nye tårn blev rejst som byens tårn – deraf navnet – og stod sandsynligvis færdigt i 1333, da stormklokken blev hængt op. Klokken skulle advare byens borgere, når havet truede. Det flade tag med balustrade kom til i 1610.
Hvis tårnet er åbent, når du kommer, er turen derop en af Ribes bedste oplevelser. Der er omkring 248 trin, og de sidste stykker er smalle og stejle, så det kræver gode ben og lidt mod, hvis man ikke bryder sig om højder. Til gengæld får du udsigt ud over de røde tage i den gamle by, over Ribe Å og videre ud over marsken mod Vadehavet. På en klar dag kan man se langt ud mod kysten.
Vi anbefaler at gå tidligt eller sent på dagen i højsæsonen, når der er færrest i den smalle opgang. Har du små børn med, så vurder selv, om de kan klare trapperne – der er ingen elevator.
Det skal du se inde i kirken
Kathoveddøren
Kirkens sydlige korsarmsportal kaldes Kathoveddøren. Over døren sidder et tympanon – et halvrundt relieffelt – som er et af de største bevarede romanske granitrelieffer fra anden halvdel af 1100-tallet. Navnet kommer fra dørringens løvehoved, "kathovedet", som er fra første halvdel af 1200-tallet. Døren ses fra Torvet-siden, og den er værd at bruge et par minutter på, inden du går ind.
Carl-Henning Pedersens apsis
Det, de fleste husker efter et besøg, er farverne i koret. I årene 1983–1988 udsmykkede kunstneren Carl-Henning Pedersen, der var med i den internationale CoBrA-bevægelse, apsis med mosaikker, glasmosaikker og vægmalerier. Udsmykningen var omdiskuteret, da den blev lavet, og den deler stadig vandene. Uanset hvad man mener, er mødet mellem en mere end 750 år gammel romansk bygning og en ekspressiv, farvestærk moderne udsmykning noget helt særligt.
Brug lidt tid på detaljerne. Motiverne henter især inspiration i Det Gamle Testamente, og en enhjørning er et af de motiver, mange lægger mærke til.
Kongegraven
Kong Christoffer 1., der døde i 1259, blev efter alt at dømme begravet i kirken foran højalteret. I 1901 fandt man en sarkofag af rød sandsten, som i dag står i den nordre korsarm, og et mindesmærke for kongen blev sat op allerede i 1576. Ribe var i middelalderen en af rigets vigtigste byer, og kongegraven minder om, hvor tæt byen var på magten.
Fem skibe og mange lag
Læg mærke til kirkens rum: Ribe Domkirke er usædvanligt bred, og det skyldes, at den over tid har fået fem skibe. Gå en tur rundt langs væggene, og se på, hvordan materialerne skifter – granit, tuf, sandsten og tegl. Det er kirkens historie fortalt i sten.
Gode råd til besøget
- Tid: Sæt mindst en time af til kirken, og læg en halv time mere til, hvis du vil op i tårnet.
- Påklædning: Kirken kan være kølig selv om sommeren. En ekstra trøje er en god idé.
- Respekt: Hold stemmen nede, og vær opmærksom på skilte om gudstjenester og handlinger.
- Kombinér: Domkirken ligger midt i den gamle bykerne. Gå videre ad Puggaardsgade, Sønderportsgade og ned til Skibbroen – se vores guide til den gamle by.
- Om aftenen: Vægterne starter deres runde lige ved Torvet i sommersæsonen. Læs mere i artiklen om vægterrunden i Ribe.
Domkirken som pejlemærke
Fordi tårnet kan ses fra næsten hele området, bliver domkirken et naturligt pejlemærke, når man går eller cykler rundt. Går du ad stierne langs Ribe Å eller ude i marsken, er det tårnet, der viser vej tilbage. Det er nok også derfor, så mange billeder af Ribe har tårnet i baggrunden.
Vil du forstå, hvorfor Ribe blev så vigtig, at byen fik en domkirke i denne størrelse, så læs vores side om vikingetiden i Ribe. Handelsbyen ved åen var forudsætningen for det hele. Og vil du vide mere om, hvordan havet har præget kirken og byen, så læs om stormfloder og diger i Ribe.